Crowdourced geotagging af Nationalmuseets billedsamling

| 0 comments

På Nationalmuseet arbejder vi for tiden for fri og nem adgang til museets viden og samlinger. Fordi nem adgang til kulturarven gør at den kan være til gavn og glæde for flere – både lokalt og globalt.

Nationalmuseets digitale billedsamlinger rummer godt 700.000 billeder. Ca. 50.000 af dem er indtil videre publiceret på Nationalmuseets Samlinger Online. En stor del af dem er historiske fotografier fra nær og fjern. Mange af fotografierne har en titel og en beskrivelse, en god del ligeså tidsangivelse for skabelses- og optagelsestidspunkt, og et mindretal oplysninger om land, landsdel eller by. Den præcise placering af fotografiet har vi imidlertid stort set ikke.

Når man går på opdagelse i store mængder historiske fotografier er den geografiske placering en god indgangsvinkel, og vi vil derfor gerne have registreret vores fotografiers ‘geotag’. Vi har imidlertid så mange billeder, og så mange andre store registreringsopgaver, bl.a. vedrører museets almindelige museumssamling  på knap 2 mio. genstande, at vi aldrig bliver færdige på egen hånd. Derfor beder vi alle villige om hjælp!

For tiden er vi ved at udvikle første version af crowdsourced geotagging på vores samlingssite.

Hvis du har lyst til at prøve skal du gøre følgende:

  • Åbn samlinger.natmus.dk
  • Find et billede som endnu ikke er geotagget
    1. Du kan f.eks. søge på en by eller et kvarter du kender godt
    2. Brug filteret og vælg “Mangler placering”
  • Rul ned igennem billederne og åbn et par stykker
  • Hvis de ser sådan her ud kan de geotagges:

geotag_01

 

  • Klik på den røde fane
  • Placér billedet så præcist du kan!
    Fotografens placering angives med det grønne ikon
    Motivets placering med det røde ikon.

geotag_02

 

  • Klik på “Gem placering” og vent på at siden genindlæser
  • Dit bidrag er nu gemt i Nationalmuseets database – geotagget er sikret på linje med museets øvrige kulturarvsdata
  • Næste gang nogen besøger billedet ser de det flot placeret på kort 🙂

geotag_03

 

Om få uger åbner vi op for tagging af alle fotografier på Samlinger Online. Også på den almindelige side.

Vi håber I har lyst til at hjælpe – og hvis I har kommentarer til siden er I velkomne til at skrive til mig.

Mvh Jacob R. Wang
Digitaliseringsansvarlig (jacob.wang@natmus.dk)

 

Facebook-gruppe: Crowdsourcing af Nationalmuseet samlinger

Wikipedia om ‘Crowdsourcing‘.

Wikipedia om ‘Geotagging‘.

Skriv et svar

Required fields are marked *.