Islandsk samling digitaliseres i anledning af museumsjubilæum

| 0 comments

I 2013 fejrer et af vores “søstermuseer” –  Islands Nationalmuseum – 150 års jubilæum, og det har givet anledning til et nyt digitaliseringsprojekt på Nationalmuseet.

På Nationalmuseet har vi en fin lille “islandsk” samling, der bl.a. består af 1263 stregtegninger og 823 fotografier samt forskellige akvareller, dokumenter, postkort m.m. Samlingen omfatter i alt 2861 objekter, som findes i Antikvarisk-Topografisk arkiv, som er en del af enheden Danmarks Middelalder & Renæssance.

Målet med digitaliseringsprojektet er at gøre samlingen tilgængelig, sådan at både islandske forskere, den islandske offentlighed – alle andre – både kan se og bruge samlingen. Det er også et mål at “opgradere” samlingens værdi ved at indsamle oplysninger om fotos, steder, personer m.m. der stadig måtte findes i den islandske befolkning.

Det er meningen, at det digitaliserede materiale skal forsynes med webservices, der giver mulighed for at bl.a. Islands Nationalmuseum kan integrere materialet i egne formidlingsprodukter.

Skriv et svar

Required fields are marked *.