Nationalmuseet til MuseumNext

| 0 comments

Jacob og Linea afprøver videoinstallation på Amsterdams Bymuseum.

I dagene 13-14 maj løb den årlige, europæiske konference om museer, tech og innovation – MuseumNext – af stabelen i Amsterdam.

Sebastian Chan fra Cooper-Hewitt udforskede forholdet mellem digitalt og fysisk museum, og de måder, hvorpå et fysisk museum kan inkorporere digitalt, også når det kommer til indsamling og selve samlingernes karakter. Blandt hans budskaber var, at et museum idag ikke længere har vægge – museet er mere end den fysiske bygning.

Nutidens museum er en serviceinstitution, en “serviceprovider”, og den autoritet, som museer havde for blot få år siden, er i dag afhængig af mange faktorer. Det er brugerne, som  har kontrollen. Et andet væsentligt budskab var at fokusere på de langsigtede ændringer, og ikke kun de faktorer. som nu og her kan give en umiddelbar “gevinst”. Til dén ende var bl.a. tanken om museumsbygningen som bruger – og måske den største bruger – af de digitaliserede samlingers API ikke den mindst spændende. Sebastian Chans slides fra keynoten findes på slideshare.

Fra Nationalmuseet deltog Jacob Wang, Linea Hansen og Charlotte S H Jensen, der hhv gav forskellige oplæg og faciliterede en Masterclass. Oplæggene findes på slideshare:

Links:
Jacob Wang: The Digital Museum as A Platform
Linea Hansen: No more lightweight interaction
Linea Hansen og Charlotte S H Jensen: Crisis Management and Digital

 

 

Skriv et svar

Required fields are marked *.