3. november 2014
by jacobwang
0 comments

Digitalisering af Frihedsmuseets fotoarkiv – open call

Frihedsmuseet fotoarkiv bestående af ca. 60.000 historiske fotografier skal digitaliseres og Frihedsmuseet ønsker med dette indlæg at invitere relevante leverandører til at byde på opgaven.

Baggrund

Frihedsmuseet modtog i august 2013 4 mio. kr. af Kulturministeriet til digitalisering af museets arkiv. Projektet er godt undervejs og det er nu tid til at håndtere museets billedarkiv og sikre de fremadrettede muligheder for at tilgængeliggøre materialet på nettet.

(Bemærk at digitalisering af fotoarkivet kun udgør en delmængde af det samlede projekt).

Det formelle krav til udbudsprocessen, er, at museet indhenter mindst to tilbud på opgaven. Disse skal naturligvis kunne udformes på baggrund af lige adgang til informationer om projektet for alle eventuelle leverandører. I nærværende blogpost publiceres disse informationer, og der sendes adviceringer om evt. opdatering af udbudsmaterialet ud til alle interesserede leverandører – såfremt disse har udfyldt nedenstående formular.

Formen er med stor succes afprøvet tidligere ved museet – se evt her.

Processen

  1. Udbudsmaterialet publiceres i denne blogpost
  2. Interesserede leverandører bedes udfylde følgende formular: http://goo.gl/g0b545
  3. Frist for indsendelse af spørgsmål til opgaven: 17. november
  4. Sidste opdatering af udbudsmaterialet her på bloggen: 20. november 2014
  5. Frist for indsendelse af tilbud: 1. december 2014
  6. Frist for indgåelse af kontrakt med valgt leverandør: 17. december 2014
  7. Gennemførsel og levering skal primært ske i første halvdel af 2015

Spørgsmål og kommentarer kan sendes pr. mail til Nationalmuseets digitaliseringsansvarlige Jacob Wang – jacob.wang@natmus.dk

Svar vil blive tilføjet i denne blogpost, således at alle interesserede leverandører til enhver tid har adgang til de samme oplysninger om projektet.

Vi ønsker en hurtig proces og planlægger at indgå kontrakt med den valgte leverandør inden årets udgang.

Beskrivelse af materialet

1. Det fysiske arkiv

Frihedsmuseets fotoarkiv omfatter omkring ca. 60.000 aftryk. Aftrykkene varierer i størrelse fra kontaktaftryk (24 * 36 mm) til 18 * 24 cm. Et mindre antal større fotostater opbevares særskilt.

Aftrykkene op til 18 * 24 cm opbevares i fotolommer i tilsvarende format med fast bagside (pap eller plastic) og helt eller delvis gennemsigtig forside (pergamyn eller plastic).

fotolomme

Eksempel på fotolomme indeholdende flere fotos.

En fotolomme kan indeholde flere aftryk af den samme optagelse. Kun den bedste af disse skal digitaliseres.

Fotokuverterne bærer på forsiden en etiket med kuvertens pladssignatur i arkivet angivet med 10 karakterer i fire grupper, i eksemplet 10C.02.03.033:

fotokuvert-forsideetiket_pladssignatur

Pladssignaturen er aflæselig som stregkode. Ved de hidtil foretagne digitaliseringer er den benyttet som filnavn for det scannede billede uden adskillende punktummer: 10C0203033.tif.

Fotokurverterne bærer på bagsiden en etiket med informationer om fotografiet i kuverten.
Disse etiketters udseende har ændret sig over årene, jf. de nedenfor viste eksempler, sådan at etiketter af lidt forskelligt udseende vil optræde blandet mellem hinanden inden for den samme emnegruppe.

bagside-etiket

Etiketterne på bagsiden af fotokuverterne rummer den primære – og ofte den eneste – registrering af billedets motiv, fotograf, datering etc.

bagside-etiket-med-håndskrift

Maskinskrevet bagsideetiket med håndskrevne tilføjelser: Etiketterne på de ældre fotolommer vil ofte bære håndskrevne tilføjelser, til dels i en svært læselig skrift. som stammer fra Frihedsmuseets tidligere fotoarkivar Leif Rosenstock.

bagside-etiket-fra-database

Bagsideetiket udprintet fra database.

Beskrivelse af opgaven

1. Digitaliseringen

Der ønskes minimum to digitale filer fra hver kuvert:

  • Den ene af fotografiet
  • Den anden af etiketten på bagsiden af kuverten
  • Evt. yderligere filer i fald der (i sjældne tilfælde) er flere bilag i kuverterne

Skilleblade og etiketten på forsiden med pladssignaturen skal ikke scannes.

2. Fotografiet

Fotografierne skal udtages af kuverten, og er der flere aftryk, skal det bedst egnede udvælges til scanning. Ikke sådan at forstå, at der skal foretages en meget nøje granskning for at udvælge det absolut bedste. Men et hurtigt skøn for at sikre, at det valgte aftryk fremtræder så klart og skarpt som muligt. Det aftryk, der lægges til grund for scanningen, skal vise hele motivet. Det må ikke være beskåret til et udsnit.

Filen navngives med billedets pladssignatur, sådan som denne fremtræder på forsideetiketten oven over stregkoden (evt. aflæst med stregkodelæser), men uden adskillende punktummer. Jf. eksemplet på s. 1: 10C0203033.tif.

3. Bagsideetiketten

Filen navngives med samme filnavn som fotografiet efterfulgt af -1. Eksempelvis 10C0203033-1.tif

Det kan forekomme (ret sjældent), at der i fotokuverterne er indlagt bilag, f.eks. et ledsagebrev eller en skitse, som angiver navne og placering af personerne på et gruppe-billede. Disse bilag ønskes ligeledes digitaliseret og navngivet med 10C0203033-2, 10C0203033-3 osv. alt efter antallet af sider.

4. Navngivning af filer

  • Fotografi: 10C0203033.tif (jf. pladsetiket på forsiden af fotolommerne).
  • Bagside-etiket: 10C0203033-01.tif
  • Evt. bilag i kurvert: 10C0203033-02,03,04(osv).tif

Ønsket resultat

  • Digitalisering af ca. 60.000 fotos (minimum 600 DPI, farve, ukomprimeret .tif) og 60.000 etiketter (minimum 300 DPI, farve, ukomprimeret .tif)
    • Der skal anvendes scannere til digitalisering, ikke kameraer
    • Der skal ske opretning og beskæring af digitale filer (anfør venligst pris på opretning og beskæring af fotografier og etiketter særskilt)
  • Metadata fra etiketter
    • OCR-læst (venligst anfør vurderet genkendelsesgrad med udgangspunkt i ovenstående eksempler)
    • Leveres i regneark struktureret med billed-ID i første kolonne og metadata fra etiketter ordnet i kolonner
    • Relation mellem digitale filer fotos og dertilhørende metadata (etableres gennem filnavn og post-ID i regneark)
  • Evt. adgang til værktøj, hvori museets medarbejdere kan foretage den nødvendige manuelle korrektur af OCR-læst information – beskriv venligst værktøjets kvaliteter i relation til en effektiv arbejdsproces.
  • Tilbuddet skal baseres på estimeret stk-pris pr. scanning. Evt. prisforskel ved scanning af fotos i 600 DPI og etiketter i 300 DPI skal frremgå
  • Mulighed for evt. on-site digitalisering i Frihedsmuseets arkiv skal beskrives. Er der mulighed for at spare transport etc. ved at foretage scanningen i arkivet? Er der mulighed for at museets medarbejdere kan bidrage til arbejdet for derved at nedbringe omkostninger til leverandøren?

 

 

9. oktober 2014
by jacobwang
0 comments

Nationalmuseets Samlinger Online

D. 8. oktober 2014 lancerede Nationalmuseet den første version af museets samlinger online.

Siden kan ses på samlinger.natmus.dk og rummer i førte omgang 50.000 billeder fra museets samlinger, størstedelen frigivet under CC-BY-SA licens. En stor mængde af billederne er tilsvarende uden for ophavsret, altså i Public Domain. Mange af billederne kan således bruges frit, også til kommercielle formål.

Begivenheden blev festligholdt i museets festsal i Prinsens Palæ, hvor ca. 90 gæster blev præsenteret for en række spændende oplæg, herunder nedenstående fra museets digitaliseringsansvarlige Jacob R. Wang.

5. marts 2014
by jacobwang
0 comments

Udvikling af Nationalmuseets Samlinger Online – Open call!

Nationalmuseet arbejder i disse år med åbenhed og tilgængelighed som strategiske temaer.

Digitalt kommer det til udtryk i vores ambition om at skabe fri og nem adgang til museets viden og samlinger online. En stor ambition, især når man tager museets analoge og digitale materialemængder i betragtning.

Nationalmuseet varetager en enorm genstandssamling, hvoraf visse dele endnu henligger (digitalt) uregistreret. I vores genstandsdatabaser opbevares pt. metadata om 1 mio. genstande, hvoraf ca. 200.000 er knyttet til et eller flere billeder. Derudover råder museet over ca. 700.000 øvrige digitale billeder som opbevares i museets asset management system Canto Cumulus. Billeder af genstande, scannede udgaver af arkivmateriale – noter, tegninger, fotografier, breve, kort, optegnelser, registranter, protokoller, fundlister, billeder af museets bygninger, udstillinger, arrangementer o.m.a..

Som led i bestræbelserne på at publicerer Nationalmuseets viden og samlinger online, pågår et stort arbejde internt hvor museets samlinger digitaliseres og forberedes til publicering online. Dette sker bl.a. gennem fokuseret arbejde med korrekt ophavsretlig licensering, korrektur af eksisterende metadata samt fotografering af museets genstande og scanning af museets viden i form af skrevet og trykt arkivmateriale. Maskinen er i omdrejninger, nu skal vi have materialet online og tilgængeliggjort for alle!

Vi ønsker derfor hjælp til udvikling af samlinger.natmus.dk – stedet hvor Nationalmuseets samlinger publiceres på nettet.

Denne blogpost er en uformel måde at indbyde designbureauer, webudviklingsfirmaer, designere, softwareudviklere, open data entusiaster, webbureauer, informationsarkitekter, kodehajer, pixelsnedkere, freelancere, grafikere, webdesignere o.a. til at komme med et bud på, hvordan I kan bidrage.

Baggrund og behov

samlinger.natmus.dk

Dette er museets nuværende samlings-website. Det er et standardmodul som kører på toppen af vores asset management system Canto Cumulus. Sitet er fint til intern brug, bl.a. fordi det er integreret med museets AD og giver medarbejdere nem adgang til hele museets billedsamling, herunder upubliceret materiale.

Som udadvendt website hvor folk lander på baggrund af Google-søgninger og deling på sociale medier  fungerer sitet slet ikke: Det er ikke mobilvenligt, de publicerede assets er ikke tilpas linkbare og siden er grim og langt fra i overensstemmelse med eksisterende æstetiske paradigmer på nettet.

Her er vores behov til et nyt samlinger online website

  1. Mobilvenligt, smukt, simpelt og anvendeligt website der fokuserer på basal tilgængeliggørelse, ikke kurateret formidling
  2. Robust søgefacilitet med  mulighed for avanceret søgning og filtrering, herunder gode muligheder for indeksering af sitet hos Google
  3. Landingpage med stabile URI’er for alle assets (gerne baseret på asset metadata, pæne korte og forståelige URLer)
  4. Understøttelse af nem download og deling af assets
  5. Mulighed for bidrag i form af binær rating af assets (thumbs op eller ned) og motiv-beskrivende tags (nice to have)
  6. Sitet skal præsentationsmæssigt  kunne indgå i vores hovedsite, f.eks. ved at anvende topbjælken herfra

 

Vi forestiller os at disse udvalgte metadata/felter fra Cumulus medtages i visningen af assets:

  • Fil-ID, Filnavn
  • Thumbnail
  • Kort Titel
  • Beskrivelse
  • Licens, Copyright, Fotograf/skaber af mediet
  • Datering (Årstal, Optagelsestid – Fra, Optagelsestid – Til)
  • Sted (Sted, Topnr, By, GoogleMaps koordinater)
  • Reference til fysisk arkiv: Arkivnavn, Genstandsnr., Arkivalienr.

Ikke alle felter har indhold, så visse steder skal indhold hentes flere steder fra… (f.eks. datering og sted).

Processen

Vi ønsker ikke et forpligtende tilbud i gammeldags forstand, hvor I som mulig leverandør beskriver den løsning i vil levere til punkt og prikke, men derimod et oplæg fra jer, der kan hjælpe os med at få et indtryk af jeres kompetencer; som samarbejdspartnere, kreative tænkere, idémagere, designere, webudviklere, programmører og eventuelt andre ting vi har glemt.

Vi er med dette udbud ude efter den rette samarbejdspartner (eller flere), ikke det rette produkt. Produktet specificerer og skaber vi sammen som en del af den efterfølgende udviklingsproces.

“Et oplæg” kan være et telefon-opkald, en kort skriftlig præsentation, et grafisk oplæg, en kort beskrivelse af hvordan I vil gribe opgaven an, mockups af tidlige ideer til design/funktionalitet osv. Medtag gerne vurdering af, hvad der realistisk kan leveres indenfor de økonomiske rammer og/eller jeres timepris.

Der vil være mulighed for at deltage i et informationsmøde om opgaven på Nationalmuseet, hvor der bl.a. kan stilles opklarende spørgsmål. Deltagelse er dog ikke en forudsætning for at komme i betragtning til opgaven.

Hvis du mener at du eller dit firma kan bidrage til projektet og gerne vil samarbejde med Nationalmuseet, så skal du gøre følgende:

  1. Registrer dig/dit firma her: Udvikling af Nationalmuseets Samlinger Online – Open Call Registrering
  2. Kom evt. til informationsmødet på Nationalmuseet d. 18. marts kl. 13-15 på Nationalmuseet (Ny Vestergade 10 – deltagere hentes i forhallen kl. 13).
  3. Indsend oplæg/”tilbud”, deadline 1. april 2014 (firmanavn fra registreringen skal fremgå af materialet)

Tilbud, samt spørgsmål og kommentarer bedes rettet til:
Jacob R. Wang, +45 41 20 60 25, jacob.wang@natmus.dk, @jwangdk

Indkomne tilbud vurderes og der udvælges på baggrund heraf en eller flere samarbejdspartnere, hvorefter vi i fællesskab brainstormer, konceptudvikler og finder på, samt producerer en backlog for produktet og en for sprint 1. Vi skal tænke stort, starte småt og rykke hurtigt!

Rammer og vilkår

Vi har 130.000 kr. til projektet og forestiller os at dele udviklingen op i mindst 3 selvstændige leverancer, så det er ikke et dyrt, forkromet site vi sigter efter, men et letbenet, veldesignet og gennemtænkt produkt, som løbende kan videreudvikles i de kommende år.

Vi ønsker et agilt, scrum-baseret udviklingsforløb (projektleder Jacob Wang er certificeret SCRUM Product Owner) og har opstillet følgende vilkår for projektet:

  • Grundig research inden der skrives kode. Findes der noget i forvejen som kan forkes?
  • samlinger.natmus.dk skal bygges på vores API (samlinger.natmus.dk/CIP)
  • Al kildekode leveres som åben kildekode, der tillader modificering og genbrug af koden. Vi har ikke endelig valgt den ønskede licens, men lurer på The MIT License eller LGPL. Sparring omkring dette kunne være en del af opgaven.
  • Kildekode og designassets leveres til Nationalmuseets Github konto: github.com/NationalMuseumofDenmark
  • Veldokumenteret og clean kode – der skal kunne bygges videre, også af andre
  • Der skal tages hensyn til genanvendelighed for andre institutioner/aktører
  • Det skal vurderes om det giver bedst mening at bygge sitet som extensions/moduler til fx. Drupal, WordPress, Umbraco osv. eller om det skal bygges fra bunden
  • Sitet skal bygges med tanke på god og detaljeret analytics

Lidt tech-snak

Vi opbevarer vores billedsamlinger i et kommercielt DAMS kaldet Cumulus. Vi er glade for Cumulus som platform, idet systemet har en kapable klient og et glimrende webservicelag. Nationalmuseets billede API hostes på samlinger.natmus.dk/CIP. Vi har SDK’er til API’et til både Javascript og PHP – de ligger på Github, så det skulle være nemt at komme igang: github.com/NationalMuseumofDenmark

Projektet indebærer således alene udvikling af det webvente præsentationslag i form af grundlæggende to sidetyper: søgeside/filter og landingpage for assets. Backend’en har vi i form af Cumulus.

 Inspiration / relevante links

 

 

14. februar 2014
by jacobwang
0 comments

What I did at #HACK4NO by Jacob Wang

Here’s a brief post on the project I ended up working on at #HACK4NO with my new friends Odin (@odinho), Dexter (@dextermeenh) and Jules (@jvls).

2014-02-14 21_48_05-SNL ± Wikipedia – Google Chrome

The project documentation is right here (have a quick look and maybe come back and read more…).

I’ve been attending #HACK4NO – a cultural heritage open data event and hackathon in Oslo, Norway. I’ve been part of the corresponding #HACK4DK event group doing the same kinds of events i Denmark for the past two years. Have a look at kulturognaturreise.no and hack4dk.wordpress.com for more info on the events.

Since I’d been busy doing practical stuff and running the events in Denmark, I haven’t really had the time to get into it and actually participate in projects and prototype development. In Norway, when I’d finished my presentation on the #HACK4DK events  I was free to dive into the actual hacking of norwegian cultural data.

During the initial dataset speeddating session my eye had cought the open API of Det Store Norske Leksikon (SNL), the great national encyclopedia of Norway. The encyclopedia has a staff of roughly 5-10 people and a rather big network of writers. Certain knowledgable people are tasked and paid to write on specific subjects, thus building the corpus of content. The editors decide what articles should be produced. A reather different model than the one known from Wikipedia.

So I had a great urge to try and pitch those two ressources against each other, and see how and where they differ and share similarities. Long story short, I had luck getting 3 great guys into the idea, and this blogpost is about the protoype we made called “SNL +/- Wikipedia”.

 

We ended up doing a prototype that compare and contrast articles from Store Norske Leksikon with articles from Wikipedia. By drawing out the top 10 keywords based on relative frequency from each article and comparing the use of those keywords in the corresponding articles from SNL and Wikipedia, the projects help gain insight into the weight of certain keywords used to descripe the topics of the articles.

The prototype allows the user to input titles of articles from SNL and Wikipedia and present a visual comparison of keywords in the articles based on relative frequency of occurrence.

What you see above is a visualization of data from SNL and Wikipedia ordered by color. The size of the bubbles represent the combined freguency of words used in the two articles on “terror”, and the different colors within a single bubble shows the relative frequency of occurence in each article respectively.

2014-03-03 14_34_52-terror _ SNL ± Wikipedia – Google Chrome

In the above example we can see that Store Norske Leksikon and Wikipedia differ quite a lot in which words they use more to capture the essence of the concept “terror”. While SNL use the words fear (frykt) and horror (redsel), Wikipedia are not using those words a lot. Conversely, Wikipedia contains cause (sak), achieve (oppnå), political (politisk) and violence (vold), SNL doesn’t use these words at all.

It should be noted, that if a certain word shows up in the top 10 list of words from one article, we draw out this word (if it is there) from the other article as well, even though it is not a part of the top 10 list of words from that article.

I’m quite proud of the project and very happy to have worked with Dexter, Jules and Odin in Oslo! Here we are:

bilde 3

3. oktober 2013
by Charlotte S H Jensen
0 comments

Visuelt flotte projekter satte præg på #hack4dk 2013

Den sidste weekend i september 2013 blev #hack4dk nummer to afviklet på Det Kongelige Bibliotek og Nationalmuseet.  På KB blev årets ignite-sessioner afholdt (programmet kan ses her) – selve hackathon´et  foregik i Nationalmuseets festsal.

Det er andet år, at #hack4dk afholdes, og arrangementet var på flere punkter anderledes end sidst. Der var flere tilmeldte (over 50) og procentdelen af udviklere var større end sidst. En kreativ brainstorm og en frivillig grafiker modnede projekterne både visuelt og indholdsmæssigt. Der var længere tid til selve hackaton´et  og kodningen.  Alt sammen faktorer, der tilsammen gjorde det muligt at gøre projekter og prototyper mere “færdige” end sidste år.

Titlen som vinder af #hack4dk gik til Rasmus Lorentzen (@syntax42) fra Odense Bys Museer, som skabte et heatmap over københavnernes flytninger ud fra “Politiets Registerblade” i Københavns Stadsarkiv.

Netop dette projektet demonstrerer på mange måder, hvilket potentiale, der er for kulturarven, når mange aktører får mulighed for at spille sammen. De data, som findes i databasen er skabt på initiativ af slægtsforskerforeninger, som henvendte sig til stadsarkivet med ideen til et crowdsourcingprojekt. Foreningerne bidrog også økonomisk til selve digitaliseringen.  Stadsarkivet har etableret og drevet websiten med indtastningsinterfacet og faciliteret hele tasteprocessen gennem flere år. “Crowdsourcere” har indtastet oplysningerne fra de over 1,4 millioner registerblade.  Det åbne API blev etableret på sidste års hackathon og i 2013 blev der arbejdet kreativt videre med selve indholdet i det visualiseringsprojekt, som findes i YouTube-videoen ovenfor.

Vinderprojektet fik imidlertid kamp til stregen af “Natmus Mosaic“. Til dette projekt blev der udviklet en algoritme, som kunne croppe billeder ud af Nationalmuseets digitaliserede registreringskort. Hovedparten af de fotos, som pt er i museets base viser fotografier, klæbet op på registreringskort, der selvfølgelig indeholder metadata.  Metadata er nærmest vitale for brugen af materialet. Men det fulde registraturkort er ikke en fremvisningsform, der er særligt visuelt attraktiv. Runner-up -projektet klippede og viste de “rene” fotos i en søgbar grænseflade, hvor billederne ses i en mere pinterest-lækker visning.

Årets hack4dk rummede mange andre fede projekter med masser af læringspotentiale og kreativ kulturarvsformidling: fx  “gættelegene”  fasHISTOnista,  en app som viser klip fra Daells Varehus katalogerne på Det Kongelige Bibliotek og  ArtQuiz som handler om at gætte tilblivelsesår for kunstværker. Hele listen over projekter – med link, så man kan prøve dem – findes på hack4dk-bloggen.


Mere om #hack4dk 2013:
#hack4dk-stream på Twitter
Slides fra ignite-sessionerne (Det Kongelige Biblioteks slideshare)
Fotoserie fra 1. dag på Hack4dk (michammel på Flickr)
Instagram #hack4dk
Storify af Karen Mardahl
(Meget) håndholdt livestream af show-and-tell
Norsk blogpost om hack4dk
Videoreportage fra norske gæster: Hvorfor har man hackathons?

Hack4dk-bloggen
– med liste over alle projekter og dataset til hack4dk 2013 

12. september 2013
by Charlotte S H Jensen
0 comments

Nationalmuseet og billeder på Wikipedia

 

Der findes i øjeblikket ca. 1350 billeder på Wikimedia Commons, som har relation til Nationalmuseet. Billederne er fordelt i 17 kategorier, hvoraf nogle af de fysiske besøgssteder udgør selvstændige kategorier.  Andre kategorier er særlige genstande og genstandstyper, fx ”Solvognen”, ”Altar pieces in Nationalmuseet” o.lign.

Billederne bliver meget hyppigt anvendt – og dermed meget ofte set. Billeder med relation til “organisationen Nationalmuseet” er anvendt på 75 wiki´er og disse har i gennem de seneste 3 måneder haft i alt 6.255.275 views fordelt på ca. 1350 sider.

”En wiki” udgøres typisk af et sprog, fx engelsk, tysk, dansk etc. Hertil kommer visninger på ”simple-wiki” som er engelsksproget, men redigeret så teksten er letlæst.

De wiki´er, som genererer flest views,  er (i rækkefølge) engelsk, spansk, portugisisk, dansk, russisk, tysk, fransk, italiensk og hollandsk. Navnlig de engelske og spanske sider har stor trafik.

Nogle af billederne er optaget i forbindelse med diverse ”Wikipedia-fotodage” på Nationalmuseet, Frilandsmuseet og Brede Værk samt indhøstet fra museets Flickr, fordi de fotos vi har licenseret CC-BY-SA kan anvendes på leksikonet.

Men der er også en del af billederne, hvor kvalitet/opløsning ikke er helt god. Selvom frivillige fotografer har gjort deres bedste, er ”genstande-bag-glas” et vanskeligt motiv. En del af fotografierne er desuden af ældre dato, og dermed i opløsninger, som er noget lavere end nutidens standarder.

Dette gælder eksempelvis billeder af Solvognen, der foreligger i to kvaliteter, hhv. og 430 x 290 og 700×485 px – billederne er begge fra 2004/2005. Alene i april vistes disse to billeder for 540.000 engelsksprogede brugere (hertil kommer naturligvis visninger på andre sprog).  Langt færre har set det professionelle – og teknisk meget bedre – foto af Solvognen på natmus.dk (ca. 350 visninger på dén ”solvognsside” som er mest synlig i Google).

Der er næppe tvivl om, hvor Solvognen – og flere andre genstande – bliver set mest.  Så et aktuelt projekt i nær fremtid vil være at identificere fotos som med fordel kan udskiftes med nyere (og i bedre opløsninger)  og dermed forbedre Wikipedia-opslagene.

15. august 2013
by jacobwang
0 comments

4 millioner til Det Digitale Frihedsmuseum

Kvinder fejrer Befrielsen i maj 1945 ved Frederiksberggade (“Strøget”) i København.

Kulturministeriet har via statens UMTS-midler bevilliget 4 milioner kroner til at skabe Det Digitale Frihedsmuseum.

Med disse midler igangsætter Nationalmuseet et markant digitaliseringsprojekt, der over de kommende tre år vil bidrage til Frihedsmuseets fortsatte rolle som en relevant og efterspurgt ressource i samfundet – også digitalt.

Det er projektets ambition, at alle væsentlige dele af Frihedsmuseets arkivsamling bliver digitaliseret, registreret samt tilgængeliggjort og formidlet online. Det fremtidige digitale arkiv vil omfatte cirka 200.000 dokumenter, 60.000 fotografier, 2.000 lydbånd samt 200 filmklip. Materiale som på forskellig vis skildrer modstandsbevægelsens opståen og udvikling, frihedskampen samt besættelsestidens Danmark. Det er tanken, at de mange objekter tilgængeliggøres med ophavsretlige licenser, der åbner for en så høj grad af genbrug og videreudnyttelse som muligt – i praksis ved hjælp af Creative Commons licenser.

Projektets aktiviteter vil blandt andet omfatte crowdsourcing af museets omfattende fotoarkiv med henblik på korrektion og udvidelse af metadata og kontektsinformationer. Frihedsmuseet inviterer således alle med viden om materiale til at bidrage med værdifulde oplysninger. Desuden indtænkes samarbejder med eksterne partnere omkring nye og spændende anvendelsesmuligheder for museets historier og samlinger, fulde tilgængeliggørelse online, samt understøttelse af moderne udstillinger på det ny Frihedsmuseum.

De seneste år har bragt en fornyet interesse for besættelsestiden, hvilket også har afspejlet sig i de ressourcer, som Nationalmuseet allerede tilbyder. Modstandsdatabasen anvendes af mange brugere og står med projektet overfor en betydelig udvidelse og videreudvikling. Nationalmuseet er derfor ikke i tvivl om, at de nye ressourcer vil finde anvendelse i mange forskellige miljøer og til mange forskellige formål.

Projektets målgrupper er derfor alle med interesse for og viden om Danmarks frihedskamp og besættelsestidshistorie, elever, studerende og undervisere, turister, slægtshistorisk interesserede, frivillige, venner, fans, followers, private aktører, virksomheder samt arkiver, biblioteker og museer i både Danmark og udlandet.

Målgrupperne vil med projektet blive i stand til at opnå viden og indsigt i Frihedsmuseets emneområder samt at bidrage med egen viden og inviteres dermed til at bruge og medskabe museets digitale arkiv.

Det digitaliserede materiale tilgængeliggøres og formidles via følgende kanaler:

  • Nationalmuseets Samlinger Online (lanceres 2013)
  • Frihedsmuseet Online (herunder Modstandsdatabasen)
  • Wikipedia & Wikimedia (fri online encyklopædi)
  • Europeana.eu (fælles europæisk kulturarvsportal)
  • Danskkulturarv.dk (fælles dansk kulturarvsportal)
  • Historisk Atlas & TING.dk (store danske digitale kulturarvsprojekter)
  • Frihedsmuseets API (webservices til produktion af 3. parts websites og apps)
  • Sociale medier (Facebook, Twitter, Google+, Flickr, Pinterest, Instagram, Youtube).

Links:
Mere om branden her: DR Nyheder / Wikipedia
Mere om UMTS-midlerne: Pressemeddelse fra Kulturstyrelsen & Pressemeddelse fra Kulturministeriet

15. august 2013
by Charlotte S H Jensen
0 comments

Flickr Commons – Nationalmuseet er på!

Maj 1945, ved Frue Plads i København.

Nationalmuseet er nu en del af Flickr Commons. Museet har haft en almindelig Flickr-konto siden 2008, og har lige siden ansøgt om at komme med på Commons. Nu er vi endelig kommet gennem nåleøjet og er kommet i selskab med Library of Congress, Smithsonian og mange andre store kulturarvsinstitutioner.

Flickr Commons har to formål:

  1. To increase access to publicly-held photography collections, and
  2. To provide a way for the general public to contribute information and knowledge. (Then watch what happens when they do!)

I første omgang har 104 fotos fundet vej til den nye konto og er markeret med ”No known copyright restrictions”. Det mest sete billede, som også indgik i præsentationen på Flickr bloggen, har allerede haft over 8.000 views samt flere kommentarer.

De 104 billeder spænder vidt i både tid og rum. Fra 1860´ernes Japan kommer en række smukke fotos af ”folkeliv”, hvoraf flere er håndkolorerede. Frihedsmuseets samlinger er repræsenteret med 29 fotos, som skildrer både hverdagsliv og modstandskamp under besættelsen – samt den overstrømmende glæde, der sendte folk på gaden i befrielsesdagene, maj 1945.

En række dokumentariske fotografier fra Afrika og de vestindiske øer viser scener fra dagligliv, danseoptrin og enkeltpersoner i forskellige situationer, bl.a. portrætfotos.

Monumenterne i Jelling, som er ét af Danmarks 3 kulturhistoriske lokaliteter på UNESCO´s World Heritage liste, udgør motivet på 20 af de udvalgte fotos.

Flickr Commons udgør, ligesom andre delingsvenlige sites, en god platform for at vise indhold, men også for at gøre det let tilgængeligt for interesserede brugere. Fotos på Flickr – både Commons og den ordinære site – er naturligvis synlige for det aktive fotocommunity, der findes der. Men de er også findbare for tjenester, der hjælper brugere til at finde fotografisk materiale, som har rettigheder, der gør videreudnyttelse mulig – fx CC-Search.

Projektet med at blive optaget på Commons, finde, udvælge samt beskrive/tagge de 104 fotografier er forestået af Nationalmuseets Social Media-ansvarlige, Linea Hansen, med bistand fra bl.a. arkivmedarbejdere og museumsinspektører.

Nationalmuseet på Flickr Commons
Nationalmuseet på Flickr

2. juli 2013
by Charlotte S H Jensen
0 comments

Flere runesten på Wikipedia

Nationalmuseet har haft et spændende – og sjovt – samarbejde med Wikimedia Danmark siden 2011. Samarbejdet har omfattet forskellige aktiviteter, som man kan læse mere om på portalen Wikipedia Loves Nationalmuseet.
Det seneste skud på stammen (som ikke er helt færdigt endnu) er en række på 77 artikler eller længere redigeringer om danske runesten. Runer er en særlig del af Nationalmuseets virksomhed, fordi institutionen har det runologiske ansvar for hele Danmark. Opgaven varetages af Lisbeth Imer, som i øvrigt også er én af skribenter på bloggen ”Runer og Mønter”.

Til runeprojektet blev der i samarbejde mellem museets runolog og Wikimedia Danmark udarbejdet en særlig skabelon, sådan at de relevante oplysninger altid præsenteres på en ensartet måde i leksikonnet. En faktaboks viser oplyser ”grundfakta” som fx findested, findeår, rejsningsår, stenart, mål, m.m. Som en del af boksen vises desuden et foto. De nye og nyredigerede sider er forsynet med ca. 70 nyoptagne fotos af de enkelte sten. Billederne (som foreløbig ligger i 800×600) er taget af Nationalmuseets fotograf Roberto Fortuna, og stillet til rådighed med en CC-BY-SA licens.

Runeskabelonen sørger også for, at stenenes indskrifter gengives i en særlig boks, som altid rummer translitteration, transskription samt oversættelse til nudansk.

Endelig er alle sten forsynet med koordinater, som gør det muligt at finde den pågældende sten på Google Maps, Open Street map og alle de andre, globale korttjenester, som har en integration med Wikipedia. Artikler og billeder vil ligeledes blive formidlet på Historisk Atlas.

I løbet af dette år – fra januar til juli – har siderne i runestensprojektet til sammen haft ca. 10.000 views. Der er næppe tvivl om, at runestenssiderne – og de mange fotos – har en høj synlighed ved at være en del af Wikipedia. Det er svært at sammenligne synlighed for ”runeindhold” mellem Wikipedia og natmus.dk, fordi det er meget forskelligt indhold, der tilbydes på de to sites. Et mere entydigt eksempel på brugspotentialet kunne være, at siden om Solvognen på Wikipedia i samme periode havde 18.413 views mens siden på natmus.dk havde 2.164.

På Nationalmuseet er det webansvarlig Ida Gustav (projektleder), Social Media-ansvarlig Linea Hansen og runolog Lisbeth Imer, der har stået for projektet. Alle billederne er taget af Roberto Fortuna.

Links:
Runesten i Danmark (Wikipedia)
Wikipedia Loves Nationalmuseet (portal for samarbejdet mellem museet og Wikipedia)
Runer og Mønter (Lisbeth Imer er én af bloggerne og bl.a. skrevet om runestensfotograferingerne)

21. juni 2013
by Charlotte S H Jensen
0 comments

Islandsk samling digitaliseres i anledning af museumsjubilæum

I 2013 fejrer et af vores “søstermuseer” –  Islands Nationalmuseum – 150 års jubilæum, og det har givet anledning til et nyt digitaliseringsprojekt på Nationalmuseet.

På Nationalmuseet har vi en fin lille “islandsk” samling, der bl.a. består af 1263 stregtegninger og 823 fotografier samt forskellige akvareller, dokumenter, postkort m.m. Samlingen omfatter i alt 2861 objekter, som findes i Antikvarisk-Topografisk arkiv, som er en del af enheden Danmarks Middelalder & Renæssance.

Målet med digitaliseringsprojektet er at gøre samlingen tilgængelig, sådan at både islandske forskere, den islandske offentlighed – alle andre – både kan se og bruge samlingen. Det er også et mål at “opgradere” samlingens værdi ved at indsamle oplysninger om fotos, steder, personer m.m. der stadig måtte findes i den islandske befolkning.

Det er meningen, at det digitaliserede materiale skal forsynes med webservices, der giver mulighed for at bl.a. Islands Nationalmuseum kan integrere materialet i egne formidlingsprodukter.